Interessevaretagelse handler om at påvirke beslutninger. For at kunne det, skal man vide, hvad der spiller ind i beslutningsprocessen.

Alle, der arbejder med interessevaretagelse, arbejder i bund og grund med at påvirke andres beslutninger. Samtidig er det de færreste af dem, der arbejder med interessevaretagelse, der ved noget om, hvad der påvirker beslutninger. Vi har eksempelvis en tendens til at anvende rationelle argumenter, tal, undersøgelser, fakta og dokumentation i vores forsøg på at sikre, at beslutningerne falder rigtigt ud.

For at forstå, hvordan vi træffer vores beslutninger, er det nødvendigt at have indsigt i de biases, der påvirker os, når vi træffer beslutninger. For det er absolut undtagelsen, at en beslutning er taget alene på et rationelt, oplyst grundlag. En lang række biases og effekter spiller ind. Hvorfor det forholder sig sådan, kan man blive klogere på ved eksempelvis at læse nobelprisvinder Daniel Kahnemans bog ”At tænke hurtigt og langsomt”.

Et eksempel på en bias, der påvirker politiske beslutningstagere, er confirmation bias. Confirmation bias beskriver vores underliggende tendens til at lægge mærke til, fokusere på og lægge større vægt på beviser, der passer med vores eksisterende overbevisninger.

Man kan med andre ord komme ind til en politiker og præsentere et forslag, der på fornemmeste vis er bakket op af alle tænkelige undersøgelser og rationelle argumenter. Og alligevel kan politikeren ikke bakke op om forslaget. For politikeren kan ikke bruge de rationelle argumenter til noget, hvis de ikke i et eller andet omfang bekræfter hendes eksisterende overbevisninger.

Et andet eksempel er availability bias. Availability Bias beskriver en mental genvej, hvor vi træffer beslutninger baseret på følelsesmæssige signaler, velkendte fakta og levende billeder, der efterlader et let genkaldt indtryk i vores sind. Hvis man har en stærk erindring af noget, man har set i medierne, og som man er blevet påvirket af, vil det uden tvivl få indflydelse på de beslutninger, der tages. Når der eksempelvis er historier i medierne om vold i nattelivet, vil det bane vejen for at stramme straffen for vold.

Ovenstående er to ud af rigtigt mange forskellige biases, mentale genveje og kognitive effekter, der spiller ind, når politiske beslutningstagere træffer deres beslutninger. I Decisions er vores tilgang til interessevaretagelse baseret på indsigt i, hvordan beslutninger tages. Tag kontakt til os, hvis I vil blive klogere på, hvordan man anvender adfærdspsykologi i sin interessevaretagelse.

‍