Udfordringerne i sundhedsvæsenet er ikke til at overse. Den demografiske udvikling, mangel på sundhedspersonale, lange ventelister samt stigningen i antallet af kroniske og multisyge patienter er blot nogle af de massive udfordringer, der skaber problemer for vores sundhedsvæsen. Oveni kommer en struktur i sundhedsvæsenet, der er forældet og ikke længere formår at imødekomme de aktuelle behov.

Derfor er der et presserende behov for handling, og det er ikke gået politikerne forbi. I 2023 fremlagde Robusthedskommissionen deres rapport, og vi venter spændt på, at Sundhedsstrukturkommissionen i juni i år præsenterer deres anbefalinger for regeringen.

Derudover har vi også en stor sundhedspakke på fem milliarder, der skal udmøntes. Det samme gælder psykiatrihandlingsplanen. Og endelig skal der indhold i Kræftplan V, som forventes at se dagens lys sidst på året.

Men hvilke holdninger og meninger har vores sundhedspolitikere egentlig til fremtidens sundhedsvæsen i Danmark? Dette har vi i Decisions været nysgerrige på og har derfor foretaget en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter for at få svarene.

Sundhedspolitikerne vil prioritere psykiatri, hvorimod kræftområdet fylder for meget

Forskellige patientgrupper kæmper om at få sundhedspolitikernes opmærksomhed, og det kan skabe interne kampe mellem sygdomsområderne. Men hvilke sygdomsområder mener politikerne selv, skal have mere opmærksomhed?

Blandt sundhedspolitikerne hersker der en klar enighed: Psykiatrien fortjener en langt højere plads på prioriteringslisten. Hele 65 procent mener nemlig, at psykiatri skal prioriteres højere, end det gør i dag. Også neurologi og geriatri (sygdomme hos ældre) fylder hos sundhedspolitikerne. Her mener 33 procent og 31 procent at henholdsvis neurologi og geriatri skal prioriteres højere, end de gør i dag.

Anderledes ser det imidlertid ud for kræftområdet. Her mener knap seks ud af ti, at kræftområdet fylder for meget i forhold til andre sygdomsområder. Naturligt rejser det spørgsmålet: Hvorfor så en Kræftplan V? Da størstedelen af vores undersøgelsesrespondenter var regionrådsmedlemmer, tyder resultatet på, at regionale sundhedspolitikere måske har andre prioriteringer end regeringen.

Flere opgaver skal flyttes ud af hospitalerne

De strukturelle og kapacitetsmæssige udfordringer i sundhedsvæsenet vejer tungt. Og her står det klart, at sundhedspolitikerne er enige om en af de nødvendige løsninger: Hele 77 procent mener nemlig, at praktiserende læger og speciallæger skal varetage flere opgaver for at aflaste hospitalerne.

Mangler vores sundhedspolitikere viden om lægemiddelområdet?

I vores undersøgelse gik vi også i dybden med sundhedspolitikernes holdninger til Medicinrådets arbejde. Her er to ud af tre politikere enige i, at der er et stort behov for at nedsætte Medicinrådets behandlingstider. Og knap halvdelen mener, at Medicinrådet skal indgå flere innovative betalingsaftaler med lægemiddelvirksomheder. Men det mest bemærkelsesværdige er, at en betydelig del af politikerne undlader at tage stilling til spørgsmålene om Medicinrådets arbejde og processer – måske det skyldes uvidenhed om Medicinrådets arbejde?

Derudover mener 55 procent af de adspurgte politikere, at vi bruger for mange penge på medicin. Og hele 82 procent tror, at de samlede udgifter til medicin frem til 2022 var stigende i forhold til de samlede sundhedsudgifter. Men her er virkeligheden faktisk den modsatte. Fra 2008 til 2022 er udgifterne til medicin i procent af de samlede sundhedsudgifter faktisk faldet fra 14 til 12,1 procent.^[1]

Patienter og pårørende skal fylde langt mere i fremtidens sundhedsvæsen

Patienter skal have større indflydelse på beslutninger om eget behandlingsforløb - det mener hele 84 procent af sundhedspolitikerne. Derudover mener 67 procent, at pårørende skal spille en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

Men når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt patienter skal have større indflydelse på organiseringen af sundhedsvæsenet, er sundhedspolitikerne mere splittede. Her er 37 procent enige, 37 procent undlader at tage stilling, og lidt bemærkelsesværdigt er 26 procent direkte uenige.

Er du interesseret i at høre om flere af undersøgelsens resultater?

Så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi kommer gerne ud og deler flere indsigter fra undersøgelsen.  

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt i perioden 13. september til 6. oktober 2023. Vi har inviteret medlemmer af regionsrådende, KL’s sundhedsudvalg og Folketinget Sundhedsudvalg til at deltage til undersøgelsen. Det blev til 243 invitationer, og vi er tilfredse med, at hver fjerde sundhedspolitiker midt i en travl periode har besvaret vores spørgeskema. Undersøgelsen er drevet af nysgerrighed alene. Ingen har sponsoreret eller haft bestemmende indflydelse på hverken temaer eller spørgsmål.

^[1] Kilde: Amgros, Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik.

Anm.: Lægemiddeludgifter opgjort som regionernes udgifter til hospitalslægemidler (frem til 2021 er anvendt SAIP. Tallet for 2022 er taget fra markedsovervågningen) lagt sammen med udgifterne til medicintilskud sat i forhold til regionernes nettodriftsudgifter til sundhed.

‍