Sådan trænger du igennem med dine budskaber - komplet efteruddannelse
Vi starter med en kursusdag om interessevaretagelse i september. Herefter følger en kursusdag om kommunikation og medier i oktober. Efter de to kursusdage deltager du på fire netværksmøder, hvor en aktuel og væsentlig aktør fra sundhedsområdet tager dig med i maskinrummet på organisationens interessevaretagelse og kommunikation, så du kan lære af deres erfaringer – både med det, der virkede og det der ikke gjorde.
Lær af de bedste i branchen
Vi savnede selv en god efteruddannelse på sundhedsområde til vores medarbejdere. Derfor har vi skabt det unikke forløb, der kombinerer viden, strategi og praktiske værktøjer og ikke mindst erfaring og inspiration fra nogle af de vigtige aktører, der sidder på magten i SundhedsDabmark. På kurserne bliver du undervist af to af de mest erfarne rådgivere indenfor området. Kurserne er sammensat med en kombination af undervisning og øvelser, hvor du tages med fra valg af strategi til eksekvering og praktiske værktøjer, som du kan bruge direkte i dit eget arbejde. Al undervisning bygger på den nyeste viden og metoder.
Til dig der brænder for sundhed
Forløbet henvender sig til alle, der arbejder med kommunikation og interessevaretagelse indenfor sundhedsområdet. Eller som har planer om det. Du er måske ansat på et hospital, i regionernes administration, i en patientforening eller en interesseorganisation, i statens administration eller i en medico- eller lægemiddelvirksomhed. Det kræver ingen forudsætninger, bare du er interesseret og vil tage aktiv del i kurserne og i netværksmøderne for at blive klogere. Vi glæder os til at inspirere dig og gøre dig klogere.
Se det fulde program længere nede eller hent brochuren nedenfor.
Dag 1: Interessevaretagelse | Tirsdag den 19. september 2023
09:00 Velkomst og introduktion til dagen
09:15 SundhedsDanmarks politiske og økonomiske rammer
10:00 Introduktion til interessevaretagelse
10:30 Pause
10:45 Strategi for interessevaretagelsen
11:30 Øvelse: Strategiske indsigter på sundhedscase
12:15 Frokost
13:00 Erfaringer med interessevaretagelse på sundhedsområdet
13:45 Sundhedslobbyistens værktøjskasse
14:30 Pause
14:45 Øvelse: Valg af indflydelseskanaler
15:30 Fra logos til patos: Hvordan træffes beslutninger, og hvordan kan de påvirkes. 16:00 Tak for i dag
Dag 2: Kommunikation | Torsdag den 5. oktober 2022
09:00 Velkomst og introduktion til dagen
09:15 Få din sag på dagsordenen
10:15 Pause
10:30 Sundhed sælger aviser og clicks
11:15 Hvordan arbejder sundhedsjournalisterne fra idé til tophistorie? 12:15 Frokost
13:00 Strategi for din kommunikationsindsats
13:45 Sådan arbejder vi med sundhedskommunikation 14:30 Pause
14:45 Øvelse: Lav din egen kommunikationsstrategi 15:30 Sociale medier og influencers på sundhed
16:00 Tak for i dag
Netværksmøde 1: 24. oktober 2023 kl. 9-11
Overlever regionerne regeringens strukturarbejde?
Oplæg af Mirja Elisabeth Kløjgaard, centerchef, Danske Regioner
Netværksmøde 2: 29. november 2023 kl. 9-11
Hvad kæmper lægerne for? Lægernes politiske og kommunikative interessevaretagelse Oplæg af Sine Barrett-Madsen, presseansvarlig, Dansk Selskab for Almen Medicin
Netværksmøde 3: 23. januar 2024 kl. 9-11
Hvad kæmper Ældre Sagen for? Og hvordan sikrer de indflydelse til deres medlemmer? Oplæg af Michael Teit Nielsen, vicedirektør, Ældre Sagen
Netværksmøde 4: 21. marts 2024 kl. 9-11
Velkommen til fremtidens sygehus
Rundvisning på Nordsjællands Hospital under opførsel.