Hvem løber med de private bidrag?

Vi står overfor – eller er i gang med – en valgkamp, hvor millioner vil blive brugt i forsøget på at vinde vælgernes gunst. Når man læser medierne, kan man hurtigt få det indtryk, at partierne skovler penge ind i private bidrag. Historierne om de politiske partiers erhvervsklubber og bogen ’Skjulte penge’ fra 2016 fortæller ikke, om partierne får flere eller færre private bidrag. Men de bidrager med billedet af kæmpe private, anonyme bidrag til et stærkt narrativ, der fremstiller virksomhederne som nogle, der vil bestikke sig til indflydelse. Og politikerne som grådige gribbe, der er til salg for hvad som helst. I det lys er det interessant at finde ud af, hvor mange penge de politiske partier modtager i private bidrag, og om de modtager flere penge nu end tidligere?

Regnskabernes tydelige tal
Partiernes regnskaber er offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside. Og alle partier er forpligtet til at oplyse, hvor store private bidrag, de modtager. Jeg har – en dag, det var lidt stille på kontoret – analyseret partiernes regnskaber med henblik på at teste narrativet om de mange og stigende private bidrag. Da de private bidrag afhænger meget af, om de bliver givet i et valgår eller i årene efter et valg, har jeg analyseret tre valgperioder. Den første er fra 2008 til 2011, den næste fra 2012 til 2015. Den sidste fra 2016 og frem til folketingsvalget i 2019.

I den første valgperiode mellem 2008 og 2011 har partiet i alt modtaget knap 157 millioner kroner. Det er rigtigt mange penge. I den næste periode har de modtaget 153 millioner kroner. Og i den seneste periode var de private bidrag på under 140 millioner kroner. Stadig mange penge, men der er trods alt tale om et fald på mere end 12 procent, hvilket er lidt overraskende.

Ser man på bidragene i valgårene, hvor partierne traditionelt modtager allerflest penge, er der også sket et fald. Valgåret 2011 udløste næsten 84 millioner kroner, mens det i 2019 var faldet til 69 millioner kroner. Alt andet lige betyder det, at partierne har færre penge at føre valgkamp for. Det her desuden stor betydning, hvordan de private bidrag fordeler sig på de to blokke.

Blå blok fører… stadig
De fleste har nok et billede af, at de blå partier modtager markant mere i private bidrag end partierne i rød blok. Dette billede bekræftes af tallene. I perioden fra 2009 til 2011 sad blå blok således på tre ud af fire kroner, der blev givet af private til partierne. Det til trods lykkedes det rød blok at løbe med sejren i folketingsvalget det år. Penge er heldigvis ikke alt. Partierne til venstre kan desuden glæde sig over, at forskellen mellem de to blokke bliver mindre år for år.

I den seneste valgperiode modtog blå blok stadig flest. De fik seks ud af hver ti kroner givet, mens rød blok er oppe på fire ud af ti kroner. Ser man på selve valgåret er forskellen helt nede på 54 procent til blå blok og 46 procent til rød blok. Inden det vækker for stor bekymring blandt borgerlige kampagnefolk, skal man dog være opmærksom på, at Konservative hentede en betydelig del af deres valgbudget året inden, hvor der flød 20,5 millioner ind på kontoen. I selve valgåret modtog Konservative beskedne 7,4 millioner kroner, hvilket er den direkte årsag til det tætte løb mellem de to blokke i 2019.

Og vinderen er…
Det er naturligvis også interessant at se nærmere på, hvilket parti, der løber med flest af de private bidrag. Målt over hele perioden fra 2008 til 2019 har et parti modtaget i alt 120,5 millioner kroner i private bidrag. Det er partiet Venstre, som løber med førstepladsen. Men kun lige akkurat. For Konservative ligger lige i hælene på de liberale kollegaer med 118,5 millioner kroner. Tallene dækker desuden over en udvikling, hvor Konservative i den første valgperiode indtog en relativ komfortabel førsteplads med 45,6 millioner kroner mod 43,8 millioner kroner til Venstre. Men Venstre har over alle tre perioder indhentet og gået forbi de Konservative. I den seneste valgperiode modtog Venstre således 41,7 millioner kroner mod mere beskedne 36,2 millioner til Det Konservative Folkeparti. Det ser således ud til, at Venstre over tid er blevet det bedste parti til at rejse private bidrag.

Blandt de øvrige partier kommer Socialdemokratiet ind på en tredjeplads med 55,6 millioner kroner over hele periode fra 2008 til 2019. Liberal Alliance kommer med 45,7 millioner ind som nr. 4, hvilket i høj grad skyldes store private bidrag i begyndelsen af partiets levetid. De senere år har det set noget mere sløvt ud. Radikale snupper femtepladsen med 40,7 millioner kroner. Og så er det lykkedes for Enhedslisten at hente en del solidaritetskroner til partikassen, hvorfor de kan prale af en sjetteplads med 27,4 millioner kroner. Efter Enhedslisten kommer SF med 20,5 millioner kroner og Dansk Folkeparti med beskedne 13,4 millioner kroner. Andre partier har modtaget endnu mindre.

Kriser kradser
Partiernes regnskaber for 2020 er også offentliggjort. Som bekendt var 2020 præget af sygdom og krise. Det betyder tilsyneladende et dyk i de private bidrag til partierne. I alt modtog de politiske partier beskedne 12,6 millioner kroner i 2020. Det er absolut det laveste i hele perioden med undtagelse af 2008, hvor de private bidrag ramte bunden med 11 millioner kroner. Året 2008 var ligesom 2020 også præget af krise. Og det får de politiske partier altså at mærke.

Er etikken blevet bedre eller er politik blevet værre?
Årsagerne til faldet i de private bidrag til de politiske partier kan ikke læses ud af årsregnskaberne. Derfor vil eventuelle forklaringer i sagens natur være gisninger. Som rådgiver i politisk kommunikation oplever jeg, at mange virksomheder strammer deres egne etiske regler, hvilket ikke efterlader plads til tilskud til politiske partier. Således er de fleste medicinalvirksomheder i Danmark omfattet af et kodeks, der ikke tillader private bidrag til partierne. I øvrigt giver bidrag til et politisk parti reelt ingen fordele, når det kommer til muligheden for at påvirke politiske beslutninger. Der kan være mange andre gode årsager til, at man eksempelvis melder sig ind i et partis erhvervsklub. Man kan bare ikke købe sig til at gøre en dårlig sag til god.

En anden forklaring kan være, at færre ønsker at støtte de politiske partier, fordi politik er blevet mere beskidt og udskældt. Og det ønsker de ikke at støtte. Der kan også være andre forklaringer. Og hele mit narrativ vil falde fra hinanden, hvis 2022 bliver det valgår, hvor de private bidrag slår alle rekorder. Det må vi dog vente noget tid på afsløring af, idet regnskaberne for 2022 først bliver offentlige i 2024.

Om undersøgelsen
Tallene skal naturligvis tages med forbehold. Der er alene tale om bidrag til de politiske partiers nationale organisationer. Bidrag til de enkelte folketingskandidater samt til regions- og kommuneorganisationer er ikke medtaget i denne analyse. I tallene er for en række partier på venstrefløjen medtaget den partiskat, der indbetales af de folkevalgte. Man kan diskutere, om det er rimeligt at tage disse midler med i opgørelserne. De er imidlertid i sin natur private bidrag til et politisk parti. Og de er omfattet af reglerne om, at bidragsgivers navn skal offentliggøres, hvis det private bidrag er stort nok. Derfor har jeg valgt at medtage dem.

Private bidrag i form af, at en organisation eller virksomhed stiller andre ressourcer end penge til rådighed for et parti, er også medtaget. Det kan eksempelvis være lån af lokaler. Denne form for bidrag er partierne nemlig også forpligtet til at offentliggøre og sætte tal på. Det er særligt, men ikke udelukkende, Socialdemokratiet, der modtager denne form for bidrag.